|
Hvad laver man på en lejr? Hvad skal man have med?
Først og fremmest så har man det sjovt og laver en masse rollespil. Vi arrangere en masse forskellige rollespil af et par timers varighed så der er noget for enhver smag. Derudover laver vi hyggeaftener med bord rollespil, brætspil, film, hygge og hvad vi ellers kan finde på.
Når man er på rollespilslejr er det en god ide at have egne våben og kostumer med, men det er ikke et krav. Vi slæber selv en masse ekstra våben og kofter med.
Man skal til gengæld sørge for at have:
- Sovegrej (hovedpude og enten sovepose eller lagen og dyne samt dynebetræk).
- Tandbørste, tandpasta, sæbe, håndklæde og den slags grej med.
- Sovedyr såfremt det er et rollespils sovedyr altså.
- Skiftetøj til alle dage og lidt ekstra til hvis man bliver våd eller har et uheld.
Når først man har tilmeldt sig og betalt så er ALT betalt. Man skal altså ikke til at betale mere for det ene eller det andet undervejs. Vi dækker for mad, sjov, slik, sodavand, entré, chips og hvad man ellers kan komme på. Der bliver ikke på noget som helst tidspunkt stillet krav til at skulle betale noget som helst ekstra under opholdet. Men det er selvfølgelig ikke forbudt at slæbe sit eget slik med eller at tage lommepenge med hvis man ikke tror at vores slik er godt nok. ;-)
Den eneste udgift der kan tænkes at skulle lægges oveni er hvis man vil køre med i vores bus fra Friheden Station og tilbage igen til Friheden Station efter lejren. Det koster 200 kr.
Reg: 5010
Konto: 1331622
Hilsen vi der glæder os til at slås
|
Sommerlejr 2010 »
Den 19. til den 23. juli
Lokation: Klinteborg
|